8 uger gamle



Ugen op til hvalpenes afrejsedag, har været både spændende og trist. Man kommer til at holde af dem, for hver hvalp har sin helt egen personlighed.

Mandag startede med besøg af dyrlægen. Alle blev vaccinerede og chipsede. De blev undersøgt. Hjerte og lunge blev lyttet til, og alt er i den skønneste orden.
Hannerne blev undersøgt, og stenene sad hvor de skulle sidde, altså ingen han der ikke senere kan bruges i avl, hvis det skulle blive aktuelt, hvis der ikke senere viser sig anden fejl.

De er alle blevet adfærdstestede, og det gik fint for dem alle. Dyrlægen mente at vi har vores hunde på en fin måde, og ideelle forhold for hvalpene.

Vi har haft en del regn og torden i ugen, men det klarede de alle fint.
Så alt tegner godt for dem alle.
Nu er det op til hvalpekøberen at fortsætte den videre prægning.

Vi vil forsøge at følge deres liv, og måske ser vi nogle til udstilling eller når vi er ude til lydighed.

Vi ønsker alle i A-kuldet held og lykke med den ny familie.

D. 2 juni rejser vi til Sjælland med 2 hvalpe. En skal til Finland og en anden skal til Nordsjælland.

Notits. Vi har modtaget den sørgelige meddelelse at A-kuldets far er afgået ved døden, efter sygdom.
Ære være Rufus' minde.

















































































































Gå tilbage til hvalpesiden